Syre/Base balancen 

 

Ifølge Dr. Robert Young fra USA, der forsker i Ph-værdier og kroppens sundhed, er overvægt ikke et fedt-problem. Det er et syre problem, altså en oversyring af kroppens væv, der holder væske og fedt tilbage, for at beskytte indre organer mod syreangreb. En af hovedårsagerne til, at vi med fordel kunne indtage mere basisk kost og drikke, er at det vil øge iltindholdet i kroppen og derved give immunsystemet bedre betingelser for at klare opgaven med at rense kroppen for affaldsstoffer og syre.

 

Derfor, basebalancen er nødvendig for vores krop, hvis vi skal forblive i en helbredsmæssig optimal tilstand og undgå livsstilssygdomme. Syren i maden gør os simpelthen syge.

Brugen af kostens biologiske effekter til naturlig genopretning og vedligeholdelse gør, at mange biologiske behandlere og kursteder bruger at henvise til syre-base-teorien. Vi har set nærmere på, hvad syre og base i kosten gør for vores krop.

Det var en svensk, tysk ernæringsforsker, Dr. Ragner Berg, der i 1940'erne interesserede sig for mineralernes betydning og omsætning i stofskiftet og kroppen, som fandt ud af, at al kost ved forbrænding efterlader kuldioxid og vand og et overskud (aske og vand) af uorganisk syre. Denne syre kan ophobe sig i kroppens celler og svække den.

Kroppen kan relativt nemt forbrænde organiske syrer, f.eks. frugtsyre og mælkesyre og udskille kuldioxid og vand gennem lungerne. Motion øger disse effekter meget bedre. Men uorganisk syre, der laves ved syredannende kost, kræver basiske mineraler som kalcium, magnesium, kalium og natrium, for at kroppen kan neutralisere dem. Det kan kun klares ved hjælp af en meget basedannende kost, især grønsager og frugt.

Den tyske forsker Otto Warburg vandt Nobelprisen for sin forskning i kræftceller. Den Warburgske teori er, at kræft opstår på grund af mangel på ilt i kroppen, og at kræftceller kun forekommer i iltfattigt blod kan desuden ikke trives, når kroppen er meget basisk. For kræftramte er det derfor vigtigt at holde kroppen så basisk som muligt, gerne helt op til 8. Du kan gå på apoteket og købe en PH test og tjekke din syre/base balance. 

 

Hold din krop i syre-basebalance

  • Spis frugt og grønt HVER DAG 
  • Drik hjemmelavet juice af frugt og grøntsager, og masser af vand
  • Spis økologisk
  • Rens ud med urtethe og byggæs
  • Undgå alkohol, medicin og kemi
  • Få frisk luft hver dag
  • Motioner 2-3 gange om ugen
  • Undgå negative omgivelser
  • Husk dit BYGGRÆS hver dag
  • Bevar troen på dig selv
  • Lev dit liv med et minimalt stressniveau
  • Skab nære, tillidsfulde relationer

 

Basedannende er:

Byggræs

Frugt (rå)

Grøntsager (rå og varmebehandlede)

Kartofler (alle slags)

Mandler

Paranødder

Urter, salat, spirer og avocado

Syrnede mejeriprodukter (f.eks. surmælk, kærnemælk, yogurt naturel, cultura, ymer m.m.)

Urtete, friskpresset juice

Motion ilter kroppen og frigør syre

 

Syredannende er:

Kød (kalv, okse, svin)

Fisk, skaldyr

Fjerkræ, æg

Mejeriprodukter (mælk, smør, ost, fløde)

Kornprodukter (mel, brød, pasta, spaghetti, kiks, knækbrød m.m.)

Alkohol, kaffe, te, sodavand, vin, saft fra karton og flaske

Slik, is, chokolade, pizza

Tobak, stress, medicin

Spis helst en kost der indeholder ca. 2/3 del basiske fødevarer og kun 1/3 del syredannende. Når du anretter din tallerken med mad, så sørg for, at kødet eller fisken - altså det bastante - kun fylder 1/3 del. Resten skal være grøntsager og salat. Er du mere sulten, tager du igen efter samme princip, indtil du er mæt. 

 

 

Læs http://helsenyt.com/frame.cfm/cms/id=6671/sprog=1/grp=8/menu=17/

Læs https://lenehansson.dk/kontakt-info/syre-base-balancen.aspx

 

Syre-/ basebalance - Candida svamp

En lav ph d.v.s. under 7 betyder at din krop er for”sur” som kan være grobund for sygedomme. 

En høj ph fra 7 til 7,5 betyder at din krop er let basisk hvilket er det mest optimal for kroppen.

Syre-base balancen i kroppen måles i pH. Syrer har en pH-værdi fra 1-7 og baser fra 7-14. Jo lavere pH under 7, jo mere sur. Jo højere over 7, jo mere basisk.

Det er madens indhold af mineraler, der er bestemmende for syre-basebalance-værdierne i den.

Meget svovl og fosfor i fx æggehvidestofferne kød, fisk, æg og ost giver syreværdier, mens kalk, kalium, natrium, magnesium, mangan, som især findes i frugter og grønsager, giver baseværdier. Mælk, koldpresset planteolie, mandler, tygget korn, hirse og boghvede giver et neutralt pH (6-7).

Om noget smager surt eller ej, betyder ikke noget for pH.

Ved svag mavesyre

I fordøjelsen er spyttet neutralt, mavesyren er stærkt sur med lav pH, så især kød og andre proteinstoffer kan blive nedbrudt. Ved svag mavesyre kniber det med at fordøje proteinerne, fx hvis der kommer for meget basisk mad ned sammen med kødet.

Galden og bugspyttet er stærke baser, der neutraliserer det sure maveindhold, når det kommer ned i tolvfingertarmen, så tarmsaften bliver neutral. Man optager bedst næringsstofferne fra tarmen, når pH er neutral.

Kroppen skal helst være let basisk

pH i blodet skal ligge mellem 7,35 og 7,45, og det holdes der ved kemiske forskydninger mellem det indre af cellerne og væsken udenfor cellerne samt ved regulation af kuldioxid indholdet i blodet i form af bicarbonat. Ved at trække vejret hurtigere eller langsommere kan udskillelsen af kuldioxid (kultveilte) reguleres. Nyrerne regulerer også bicarbonat i blodet, og dermed pH i blodet, ved at udskille eller tilbageholde syrer eller baser.

En for sur krop

pH i blodet kan blive forskudt til den sure side (metabolisk acidose) ved en øget syreproduktion (fx mælkesyre eller ketonstoffer), ved et tab af bicarbonat (fx ved diaré) eller ved ophobning af syrer, der er dannet inde i kroppen (fx ved nyresvigt). Det påvirker både åndedrættet, der bliver hurtigere, hjertet og centralnervesystemet, så man kan blive sløv, evt. bevidstløs. Det sker fx ved ubehandlet sukkersyge hos børn.

En for basisk krop

Det modsatte - at blodet bliver for basisk med øget pH - alkalose - kan fx skyldes, at man trækker vejret for lidt og derved tilbageholder bicarbonat, eller at man har mistet syre (oftest saltsyre ved opkastninger). Normalt har nyrerne en stor kapacitet til at udskille overflødigt bicarbonat, og problemer opstår mest ved nyresvigt. Vanddrivende midler kan også føre til øget pH.

Det lyder måske lidt indviklet, og det er det også, meget mere end jeg har kunnet fortælle her.

Gigt og andre muskellidelser

Men på trods af kroppens evne til at regulere pH har madens syre-basebalance en stor betydning for kroppens funktion . Det er vigtigt at sammensætte kosten, så den kan fordøjes og optages ordentligt og er afbalanceret i forhold til syre-basebalancen. Et overskud af syredannende fødemidler giver tendens til affaldsophobning i vævene og dermed til fx gigt og andre muskellidelser. De syredannende fødemidler er først og fremmest protein- og fedtholdige fødemidler som kød, fisk,, ost etc., og de skal neutraliseres/afbalanceres med tilsvarende basedannende fødemidler som grønsager og frugt.

Jeg vil anbefale, at man læser mere om dette selv, da det er svært at holde i hovedet på en gang. Jeg kan anbefale bøgerne: "Mad eller Medicin" (Høst & Søn) og "Spis dig fra ledsmerter, Gigt og.." (Klitrose), begge af Ellen Møller, samt "Kreativ hverdagsmad og helbredende Kostvaner" (Klitrose) af Eva Lydeking-Olsen. Men der er mange andre gode bøger om emnet.

Forfatter:

Læge Carsten Vagn-Hansen

Carsten Vagn-Hansens Hjemmeside

Komentar: Niels Poulsen

Grobund for candida parasitter og andre ubalancer

Det er vigtigt at forstå når kroppen bliver " for sur " er der også mindre ilt tilstede i kroppen,den går i en tilstand af stagnasion," billedelig talt som en sø der ikke for tilført noget nyt vand, det bliver iltfattigt, fisk og vegetation forgår". 

Forskellige symtomer begynder at melde sig. Candida svampen,parasitter,bakterier/viruser har nu lettere ved at udvikle sig i kroppen, som går i en slags betændelses tilstand.

Husk at 70-80 % af dit immunforsvar sidder i tarmene.